www.gf-gjellerup.dk

Grundejerforeningen for Østertorp, Sønder Lindbjerg og Nørre Lindbjerg

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

2009 Generalforsamling

Email Udskriv PDF

Ref. Generalforsamling 22. Marts 2009
Gjellerup d. 22.03.09

Referat fra
Generalforsamling i grundejerforeningen
Østertorp, Sønder Lindbjerg og Nørre Lindbjerg.

Tid og sted:
Søndag d. 22 Marts 2009. 10.00 i Hammerum hallen.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbende år (V. formanden).
3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelse og revisorer.
Regnskabet kan læses og udskrives fra vores hjemmeside: http://gf-gjellerup.dk
4. Rettidige indkomne forslag.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før Generalforsamlingen.
Indkomne forslag ligger til gennemsyn hos formanden, og vil blive husstandsomdelt til medlemmerne senest 7 dage før generalforsmalingen.

5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant.
• Anne Lægaard Bindslev – Modtager genvalg.
• Palle Jensen-Vinstrup – Modtager genvalg.
• Bjarke Stagstrup – Modtager ikke genvalg.
• Erik Dinesen & susanne R. Nilsson – Er ikke på valg.
• Suppleanter: christian Anker & Tina Moesgaard – Er på valg.

7. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
8. Evt.

Fremmødte incl. Bestyrelsen = 12.

Ad 1).
Christian Anker (Østertorp 24). Blev valgt.

Ad 2).
Formandens beretning V. Palle .
Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningen hørende ejendomme, samt at forestå drift og vedligeholdelse af de i lokalplanen nævnte fælles fri arealer, parkeringspladser, private veje og stier samt andre fælles anlæg, efterhånden som disse arealer færdiggøres.

Nørre Lindbjerg vejen.
Vi har fået en ny flot og udvidet vej ved Nørre Lindbjerg.
Desværre syntes vi den har nogle mangler omkring det trafiksikkerhedsmæssige, idet de bump der er lagt ikke er tilstrækkelig hastighedsdæmpende.
Vi har arbejdet på at få bumpende ændret, forhøjet og gjort mere hastighedsnedsættende, men kommunen har udmålt dem – og de overholder normerne, og kan ikke kræves ændret.

Sidste år blev der aftalt en forsøgsordning på 6 mdr., med vejåbning af Buskvejen i begge retninger. Der er gået godt og vel 6 mdr.., og foreløbig har ingen klaget eller ønsket vejen lukket igen – så umiddelbart er dette et godt tegn.

Fyrværkeri var igen i år en stor succes med rigtig mange fremmødte, til at ønske hinanden godt nytår. Champagne og slik er også blevet en fast menu – og næsten ”udsolgt” på rekordtid.

Hjemmesiden arbejdes der fortsat på at udbygge og forbedre. Bestyrelsen benytter den alt det vi kan, og flest mulige oplysninger vil blive tilgængelig på hjemmesiden.

Generelt har det været et behageligt samarbejde i bestyrelsen, men en god opgavefordeling, hvor alle har udvist både flid og interesse for arbejdet.

Grønne områder V. Palle og Erik.
Vi har brugt mange ressourcer på de grønne områder, men der er også et væsentligt element i helheds indtrykket af vores villaområde.

Vi holder en høj standart på vedligeholdelse af de grønne områder, og over de seneste par år har vi fået renoveret og ryddet de 3 skovområder – så de fremtræder pæne, imødekommende og velplejede, og har de bedste muligheder for vækst og for at gøre vores områder så naturskønt som muligt.
Resultatet taler for sig selv, og hvis i ikke allerede har kikket forbi eller ind i områderne – så syntes jeg at i skulle gøre jer den fornøjelse.

Den gl. have er også blevet forskønnet, og træerne er blevet topbeskåret – så dette areal også fremtræder velplejet og vedligeholdt, og har de bedste mulige vækstbetingelser.

Sidste år søgte den omkostningsbevidste bestyrelse om bidrag fra DanBoligs forskønnelsespris (Lokalpris) – en pulje hvor man kan søge op til 20.000,- til område forskønnelse, men fik afslag. Vi mente dette måtte være en fejl, og gav derfor ansøgningen endnu et løft og sendte en ny. Desværre igen i år uden held, vi parkerer nu yderligere ansøgninger.

Vi har stadig STORE problemer med henskatning af affald i den gamle have, samt ved skovarealerne ved Sønder Lindbjerg / Søndertorp.
Vi bruger rigtig mange penge på vedligeholdelse af områderne, og så er det absurd at der smides affald af vores egne grundejere!!! Hvor nogle finder det nemmest.

Vi har desværre stadig beboere der ikke ved hvad de skal gøre ved deres affald, tros 2 x årligt containere, der smides stadig affald i vores fællesområder, der var bla. 1 person i en sølvmetallic bil med trailer, der læssede affald af i en dynge flis ved den nederste skov!!!

Der er flere beboere der klager over hundeejere der glemmer at samle hundehømhøm op, vi indskærper hundeejerne til at vise hensyn til de andre beboere i området, ved at samle hundens efterladensskaber op…

Vi har problemer med renovationsvognene, de er meget hårde ved vores grønne områder, Erik har d. 27.01.09 haft møde med Hans Meinhart, fra den grønne linie, da Erik ingen tilbagemelding havde fået d. 10.03.09 sendte han en mail til ham (Det er en langsommelig sag at arbejde med den afdeling), dette bevirkede at Erik ville blive indkaldt til et møde hvor Erik efterfølgende skulle køre rundt med en af deres lastbiler, i vores område.

Ifølge aftale med Herning kommune spærrer vi vejen af mellem Østertorp 9 og Sønder Lindbjerg 66, vejen vil blive spærret efter indkørslen op til Østertorp 11 – 17.

Ad 3).
Regnskabet ligger som tidligere nævnt på hjemmesiden.
Vi er i alt 188 husstande i grundejerforeningen og 183 betalende.

Vi går udad 2008 med et positiv budget. Dette skyldes primært, at vi sidste år vedtog en kontingent forhøjelse på (400,-) i en 4 årig periode. Denne forhøjelse skulle/skal betale omkostningerne til renovering af vores grønne områder. Da arbejdet ikke er færdig gjort, og bestyrelsen derfor ikke har modtaget en regning endnu, er der et forvendte overskud.
Desuden havde vi en tør forsommer og til dels sommer i 2008, i modsætning til 2007, hvor vi havde et meget vådt år. Hvilket har bevirket, at bla. Græsslånings udgifterne hav været lavere end forventet.

Der står 2400,- i tilgodehavende, disse penge stammer fra manglende kontingent betaling fra én husstand. Dette er et tilbagevende problem år efter år. Desværre har vi én husstand som ikke betaler sin kontingent. I bestyrelsen har vi vendt problematikken, vi har bla. Spurgt advokat til råds, idet vi ikke fremover ønsker at bruge SÅ meget tid på denne én beboer. Rådet lyder, at vores penge er sikret, og når/hvis huset en gange skal sælges, SKAL vi have vores penge først… Og indtil da, ryger der ca. 200,- på årligt i renter og gebyr.
Vejbidragene er alle betalt og afregnet, hvilket ligeledes var en af de større poster i 2008, og naturligvis ikke er med de kommende år.

Ad 4).
Der er ikke nogle diskussions forslag/oplæg fra bestyrelsen. Der er heller ikke modtaget nogen fra grundejerne.

Ad 5).
Økonomisk er vi en sund grundejerforening.
Fastlæggelse af budget form 2009.
Hvis vi ser på side 10 i regnskabet, vil vi estimere udgifterne til at ligge et sted imellem 2007 og 2008 minus vejbidraget.
Det forventes at modtage regningen for renoveringen af de grønne områder, i løbet af 2009. Denne regning vil være som aftalt, via tilbud, på ca. 100.000 + moms.

Kontingent spørgsmålet tages op og vejes for og imod. Det blev enstemmigt vedtaget, at fortsætte med samme kontingent (Dvs. 800,- + 400,-), som blev aftalt ved sidste generalforsamling.
Grunden til, at spørgsmålet kom op, var de lavere udgifter foreningen havde haft her i år 2008. Men som tidligere nævnt, må vi tage lidt forbehold for naturen (våd kontra tør vejr).

Ad 6).
Valg af bestyrelse og suppleanter.

Palle Jensen-Vinstrup og Anne Lægaard Bindslev blev begge genvalgt.

Henning Christiansen (Sønder Lindbjerg 5 ) Og Michael Korsgaard (Nørre Lindbjerg 16) ønskede at stille op til bestyrelsen. Henning Christiansen blev valgt ind i bestyrelsen.

Som suppleant blev følgende valgt:
1 suppleant. Christian Anker (Østertorp 24)
2 suppleant. Michale korsgaard (Nørre Lindbjerg 16).

Dvs. Bestyrelsen er fremover:

Formand: Palle Jensen-vinstrup.

Næstformand: Anne Lægaard Bindslev.

Vej- / Vedligeholdelsesansvarlig: Erik Dinesen.
Sekretær: Susanne R. Nilsson.

Kasserer: Henning Christiansen.
Den nye bestyrelsessammensætning betyder stadig, at Nørre Lindbjerg ikke har et medlem med i bestyrelsen. Der er nu 3 personer fra Østertorp og 2 personer fra Sønder Lindbjerg.

Ad 7).
Valg af revisor: Torben Jensen og Henning Jager. (Begge givet tilsagn pr. tlf.)
Vagl af revisorsuppleant: Søren Christensen. (Givet tilsagn pr. tlf.)

Ad 8).
Beboere i området har gjort opmærksom på et stigende problem blandt hunde, iform af manglende opsamling af hundeefterladenskaber. Vi vil IGEN i år appellere til hundeejerne om, AT HUSKE AT SAMLE JERES HUND´S EFTERLADENSSKABER OP. Det er meget generende at få på sko mm.

Der kom fra flere medlemmers side et ønske op, op opstilling af hundestativer med hundeposer og tilhørende affaldsspand.
Dette forslag blev drøftet ved generalforsamlingen. Der var enighed om, at dette ikke bliver aktuel. Der er flere problematikker i det: Beløbet vil løbe op i ca. 25.000,-. Hvem skal stå for tømning af affaldsspandene
og opfyldning af poser.

Der kom ligeledes en forespørgsel omkring opsætning af bænke, i diverse ”rundkørsler” på de små stikveje.
Det blev aftalt, at dette måtte stå for beboerne i rundkørslerne, egen regning.

Desuden dukkede spørgsmålet/ønsket op, omkring fast”boldet” bænke med skraldespande i de små skovområder.
Dette er et spørgsmål bestyrelsen vil kikke nærmere på mulighederne omkring. Ligeledes med vedligeholdelse og tømning af disse.

Lukning af vejen ml. Østertorp 9 og Sønder Lindbjerg 66, bliver en realitet i løbet af foråret. Dette vil ske ved plantning af et træ mm. Der må ikke opstilles nogen fast form for mur eller lignende, idet den skal være farbar for evt. barnd- og ambulance kørsel. Men må gerne beplantes.
Dette blev enstemmigt vedtaget.

Der kom et spørgsmål om forsikringsansvar, fra en bebor på Sønder Lindbjerg. Det drejer som om fliserne op langs Sønder Lindbjerg, som er meget ujævne. Hvad sker der hvis en falder på fliserne og kommer til skade…
Fliserne er kommunens og derfor kommunens ansvar, man har selvfølgelig selv ansvar for snerydning.
Bestyrelsen opfordre beboeren til, at kontakte kommunen, og gøre dem opmærksom på problematikken, så har han gjort hvad han kan. Men vi tør ikke 100% garantere for hvem der evt. står med ansvaret/forsikringen. Så derfor kontakt kommunen inden problematikken opstår.

Bestyrelsen takker for godt møde i god ro og orden.

På bestyrelsens vegne.

Susanne R. Nilsson
Sekretær.

 

Senest opdateret: Fredag, 28. september 2012 19:13